DealEase - Terms of use

Sidst opdaterede: 2025-02-07 16:24:39

Gyldig fra oktober 2024 

Virksomheds handelsbetingelser: 

 

1.1. Disse salgs- og leveringsbetingelser gælder mellem Kunden og DealEase. 

1.2. DealEase er en app-baseret platform, hvor lokale handlende nemt og billigt kan komme i kontakt med potentielle kunder i lokalområdet i form af at udsende aktuelle tilbud, information om lokale begivenheder og generel markedsføring mv. 

1.3. Aftalen mellem Kunden og DealEase er bindende, når Kunden har registreret sig hos DealEase, og der er ingen fortrydelsesret. 

Abonnementer og visningspakker 

1.4. Ved tilmelding til DealEase kan Kunden vælge mellem 3 abonnementer: Mini, Mellem og Max. Det gælder for alle abonnementer, at antallet af visninger af Kundens annoncering hos DealEase betales for. 

1.5. Et Mini-abonnement koster 499,00 DKK pr. måned. Indtil abonnementet opsiges. Betaling sker herefter for det aktuelle forbrug (visninger) i henhold til DealEase gældende prisliste, jf. Med Mini-abonnementet får kunden fri opslag af 250 og 500 visningspakker. 1.8. Betaling for abonnement sker forud for månedsstart. Betaling sker forud ved oprettelse af annoncen på DealEase uden Abonnement (in-app køb). 

1.6. Et Mellem-abonnement koster 1199,00 DKK pr. måned. Indtil abonnementet opsiges. Betaling sker herefter for det aktuelle forbrug (visninger) i henhold til DealEase gældende prisliste, jf. Med Mini-abonnementet får kunden fri opslag af 250, 500, 1.000 og 2.000 visningspakker. 1.8. Betaling for abonnement sker forud for månedsstart. Betaling sker forud ved oprettelse af annoncen på DealEase uden Abonnement (in-app køb). 

1.7. Et Max-abonnement koster 1699,00 DKK pr. måned. Indtil abonnementet opsiges. Betaling sker herefter for det aktuelle forbrug (visninger) i henhold til DealEase gældende prisliste, jf. Med Mini-abonnementet får kunden fri opslag af 250, 500, 1.000, 2.000, 5.000 og 10.000 visningspakker. 1.8. Betaling for abonnement sker forud for månedsstart. Betaling sker forud ved oprettelse af annoncen på DealEase uden Abonnement (in-app køb). 

1.8. Løbende abonnementer kan til enhver tid opsiges med varsel løbende måned + 2 måneder. Ved kontakt på abonnement@dealease.dk hvor ønske om at ophøre og kundenummer oplyses (CVR-nummer) 

1.9. Priserne for visningspakker er som følger (ekskl. moms): 

250 visninger - 79,00 DKK 

500 visninger - 143,00 DKK 

1000 visninger - 239,00 DKK 

2000 visninger - 399,00 DKK 

5000 visninger - 799,00 DKK 

10.000 visninger - 1200,00 DKK 

1.10. DealEase er til enhver tid berettiget til at ændre priser på både visningspakker og abonnementer. For aktive abonnementer skal prisændringer dog meddeles løbende måned + 2 måneder, før prisstigningen træder i kraft. 

1.11. Når Kunden registrerer sig hos DealEase, skal Kunden indtaste oplysninger til brug for administration af medlemskabet samt oplysninger til Kundens profilside på DealEase. Kunden skal oplyse kontaktpersonens navn, firmanavn og CVR-nummer, adresse, e-mailadresse, telefonnummer og hjemmeside. Alle data opbevares og bruges i overensstemmelse med DealEase persondatapolitik, jf. 1.16. 

1.12. Når kunden opretter sig som virksomhed på DealEase platformen vil de blive kontaktet i forhold til deres ønske om at kunne lave deal opslag. Dette vil kræve et fysisk møde for at verificere at oplysningerne som er oplyst, er korrekte. 

 1.13. Ved oplægning og salg af et dealtilbud på DealEase Appen, er Kunden ansvarlig for at have den rette vare og mængde til rådighed for sine kunder (forbruger) som er solgt. 

Betaling 

1.14. Kunden betaler for abonnementer ved fremsendt faktura og visninger med kortoplysninger, som er registret til in-app køb i kundens Apple/Google profil. 

Indholdet af Kundens annoncering 

1.15. Kunden er ansvarlig for, at indholdet af annonceringen på appen til enhver tid er i overensstemmelse med gældende lovgivning, at det ikke krænker tredjeparts rettigheder, og at det ikke indeholder indhold, der kan virke stødende eller upassende, uanset om det måtte være ulovligt, for eksempel - men ikke begrænset til - indhold af pornografisk, racistisk, religiøs og politisk karakter, brug af vulgært sprog mv. 

1.16. Det er alene DealEase, der vurderer, om indholdet af Kundens annoncering er i strid med punkt 1.15, og hvis dette vurderes at være tilfældet, er DealEase berettiget til at fjerne annoncen fra platformen med øjeblikkelig virkning. Der ydes ingen kompensation for annoncering, der af denne grund fjernes fra platformen. 

1.17. DealEase kan opsige et medlemskab/abonnement med øjeblikkelig virkning, hvis der har været en overtrædelse af punkt 1.15. I så fald gives der ingen refusion af allerede betalte beløb. 

GDPR 

1.18. Kundens personlige data opbevares og behandles i overensstemmelse med DealEase persondatapolitik (GDPR), som er beskrevet i Bilag 1 til disse betingelser. 

Ansvarsbegrænsning 

1.19. I tilfælde af fuldstændig eller delvis nedbrud af platformen (appen), hvorfra annonceringen sker, eller andre forhold, der medfører, at den aftalte annoncering ikke kan gennemføres inden for den aftalte periode, er Kunden berettiget til at blive kompenseret for de manglende visninger i form af en visning i en senere periode samt en ekstra gratis visning i den efterfølgende periode. Der ydes således ingen refusion af betaling for annoncering, der af en eller anden grund ikke kunne gennemføres. 

1.20. I tilfælde af forsinkelse eller mangler ved den leverede annoncering kan der ikke gøres krav gældende mod DealEase af nogen art, bortset fra hvad der er angivet i punkt 1.19. DealEase hæfter ikke for tab af nogen art, som Kunden måtte lide som følge af forsinkelse eller mangler ved DealEase ydelse. 

 

Lovvalg og værneting 

1.21. Med de afvigelser, der følger af disse betingelser, gælder de almindelige regler i dansk ret i forholdet mellem Kunden og DealEase. Værnetinget for eventuelle tvister er Retten i Sønderborg. 

 

Forbruger handelsbetingelser: 

 

1. Begrænsning af ansvar 
1.1 
DealEase fralægger sig i videst muligt omfang ethvert ansvar for de produkter eller tjenester, som kunden modtager fra samarbejdspartnere ved indløsning af et værdibevis. 

Den specifikke vare eller tjenesteydelse, som værdibeviset giver adgang til, leveres af samarbejdspartneren i eget navn og på eget ansvar. Samarbejdspartneren er ansvarlig for at opfylde aftalen og er den reelle aftalepart for forbrugeren. 

DealEase er derfor ikke ansvarlig for eventuelle fejl eller mangler i forbindelse med samarbejdspartnerens indløsning af værdibeviset, medmindre andet er bestemt ved ufravigelig lovgivning. 

På grund af ovenstående kan DealEase under ingen omstændigheder holdes ansvarlig for at yde nogen form for kompensation eller erstatning for tab, der måtte opstå, hvis produktet eller tjenesten ikke lever op til kundens forventninger eller andre forhold, som påvirker den tjeneste eller vare, værdibeviset omfatter. 

Krav om reklamation eller erstatning vedrørende produktet, tjenesteydelsen eller indløsningen heraf, skal rettes direkte mod samarbejdspartneren. 

2. Indgåelse af aftale 
2.1 
Disse standardbetingelser gælder ved køb af værdibevis via DealEase appen samt ved al anden brug af appen. 

3. Betingelser for brug af DealEase app 
3.1 
DealEase appen ejes af DealEase ApS, Gåskærgade 2 6100 Haderslev, CVR 41175680  

3.2 
Alle navne og varemærker på siden tilhører DealEase ApS eller deres samarbejdspartnere og må kun bruges med forudgående samtykke fra DealEase ApS. 
3.3 
Oplysninger på DealEase appen gives uden nogen form for udtrykkelig eller stiltiende garanti for deres nøjagtighed eller fuldstændighed. Links til samarbejdspartners eller tredjemands hjemmesider sker uden ansvar fra DealEase. 
3.4 
DealEase kan under ingen omstændigheder holdes ansvarlig for brugen af denne app. 

4. Køb af værdibevis 
4.1 
På ovennævnte app kan man købe værdibeviser på varer og tjenester fra forskellige samarbejdspartnere til fordelagtige priser. Det er vigtigt at bemærke, at levering af de varer eller tjenesteydelser, som værdibeviset giver adgang til, altid alene leveres af samarbejdspartneren. 
4.2 
For at købe værdibeviser på DealEase appen skal kunden være mindst 18 år. 
4.3 
Værdibeviser bestilles direkte i DealEase appen. 

Ved bestilling af et værdibevis skal kunden have oplyse navn, postnummer, e-mailadresse ved oprettelse af sin profil og Kunden betaler for værdibeviset med kortoplysninger, som registreres gennem DealEase appen. https://www.nets.eu/gdpr/pages/privacy-notice-for-nets.aspx, https://www.nets.eu/GDPR. Ved gennemført betaling vil kundens deal være synlig og brugbare QR-kode under ”deals -> købte” Samt en e-mail vil blive sendt med kvittering og samme QR-kode. 

Et værdibevis anses først som solgt, når DealEase har modtaget betalingen fra kunden. 

Når betalingen er registreret hos DealEase, og købet er gennemført, vil et unikt link til værdibeviset blive sendt til kundens e-mailadresse samt vises under ”deals -> købte” på kundens profil. 

Hvis DealEase ikke kan registrere betalingen fra kunden – uanset årsagen – betragtes salget som ikke-gennemført, og kunden har ingen ret til at modtage værdibeviset. 

5. Indløsning af værdibevis 
5.1 
Når kunden har modtaget den unikke QR-kode på sin profil, kan værdibeviset bruges (I forhold til den gældende brugs periode som er anført i værdibeviset), kunden kan herefter indløse det hos den relevante samarbejdspartner for at modtage den vare eller tjenesteydelse, som værdibeviset gælder for. 

5.2 
Gyldighedsperioden for værdibeviset er angivet på beviset og oplyses også i appen inden bestilling. Hvis gyldighedsperioden ikke er angivet på værdibeviset, gælder det i 3 år fra udstedelsesdatoen. Hvis værdibeviset vedrører en tidsbegrænset vare eller tjenesteydelse, som f.eks. et arrangement, vil gyldigheden automatisk være begrænset til denne periode. Værdibeviset skal indløses inden for gyldighedsperioden, og DealEase refunderer ikke værdibeviser, der ikke er indløst inden udløbsdatoen. 

5.3 
Det er ikke tilladt at kopiere eller ændre værdibeviserne. Ved mistanke om kopiering eller manipulation forbeholder DealEase sig retten til at videregive relevante oplysninger til den eller de berørte samarbejdspartnere. 

5.4 

Hvis kunden selv scanner sin QR-kode og aktivere værdigbeviset, vil dette antages som brugt og DealEase vil ikke kunne holdes ansvarlig for denne handling.  

6. Konkurrencevilkår for "Chancen" i DealEase Appen 

6.1 

"Chancen" er en gratis konkurrence tilgængelig i DealEase appen, hvor brugere kan optjene spins ved at: 

Henvise appen til bekendte, som tilmelder sig med deres unikke referencekode. 

Tjekke ind i deltagende butikker. 

Scanne en QR-kode ved særlige events for at få ekstra spins. 

6.2 

Gevinstmuligheder: 

Vinderchancen er 1 ud af 50 spins. 

Gevinsten er et gavekort til en af de deltagende butikker i appen, med en værdi på mellem 200 DKK og 500 DKK. Gavekortets beløb vil fremgå af den aktuelle beskrivelse. 

Kommende præmier vil blive offentliggjort i appen. 

Bemærk: Spins er ikke købsbetingede. 

6.3 

Deltagerkrav: 

Hvis der er særlige aldersbegrænsninger, f.eks. minimumsalder på 18 år, vil dette fremgå af den aktive konkurrencedeltagelsesbeskrivelse. 

6.4 

Modtagelse af præmier: 

Vinderen modtager en e-mail med information om præmien og skal besvare e-mailen med kontaktoplysninger for at modtage gavekortet. 

6.5 

Juridiske retningslinjer: 

Gratis deltagelse: Deltagelse i "Chancen" er gratis og kræver ingen betaling, hvilket betyder, at konkurrencen ikke klassificeres som et lotteri ifølge den danske lotterilov. 

Markedsføringsloven: DealEase sikrer, at alle regler, betingelser og præmiens værdi fremgår klart og gennemsigtigt i appen. 

Databeskyttelse: I forbindelse med vindernes kontaktoplysninger overholder DealEase GDPR-reglerne og sikrer, at data kun bruges til formålet om at udlevere præmierne. 

Skatteregler: Præmier er skattepligtige for modtageren, så vinderen kan være forpligtet til at indberette præmien som indkomst afhængigt af dens værdi. 

7. Priser og betaling 
7.1 
Alle salg sker til priser angivet i danske kroner, og alle priser inkluderer moms. 

7.2 
Ved køb af værdibeviser kan der betales med Dankort, VISA/Dankort, VISA Electron, VISA, Mastercard. Der pålægges ikke noget gebyr ved betaling med kreditkort. Betalingen trækkes med det samme, da værdibeviset anses som kundens vare. 

7.3 
Ved købet pålægges et administrationsgebyr på 3% af det handlede totalbeløb, som dækker omkostningerne ved at håndtere købet. Administrationsgebyret lægges til prisen på dealen og indgår i den samlede prisberegning. 

8.Fortrydelsesret 
8.1 
Som forbruger har du en fuld fortrydelsesret på 14 dage, der begynder fra den dag, du modtager QR-koden i appen og til værdibeviset via e-mail. Fortrydelsesretten gælder dog ikke for værdibeviser, der giver direkte eller indirekte adgang til arrangementer og/eller events. Ved direkte adgang forstås, at værdibeviset fungerer som billet eller entré, og ved indirekte adgang menes, at værdibeviset bruges til at ombytte til en billet eller entrébillet. 

Bemærk, at på visse deals tilbydes en forlænget fortrydelsesret. Dette vil være angivet under dealens betingelser. 

Du skal inden 14 dage fra modtagelsen informere os om, at du ønsker at fortryde købet af værdibeviset. Meddelelsen kan gives via e-mail kundeservice@dealease.dk, telefon 25 78 22 13. I din meddelelse skal det tydeligt fremgå, at du ønsker at udnytte din fortrydelsesret. 

8.2 
Fortrydelsesretten kræver desuden, at værdibeviset returneres til DealEase via e-mail uden unødig forsinkelse og senest 14 dage efter, at du har meddelt os, at du ønsker at fortryde dit køb. Værdibeviset skal sendes til kundeservice@dealease.dk. 

Sørg for at inkludere følgende oplysninger sammen med værdibeviset: navn, ordre nummer og telefonnummer. Bemærk, at vi altid refunderer beløbet til det betalingskort, der blev brugt ved købet, medmindre du specifikt har accepteret en anden løsning. 

Hvis der er tale om et fysisk produkt, skal det – medmindre andet er angivet – returneres til leverandøren. Ved tvivl kan du kontakte kundeservice. 

8.3 
Hvis fortrydelsesretten udnyttes inden for fristen, vil DealEase hurtigst muligt, uden unødig forsinkelse og senest 14 dage efter, at vi har modtaget din meddelelse om fortrydelse, refundere det betalte beløb for værdibeviset. Beløbet tilbageføres til det angivne kontonummer eller det kreditkort, der blev brugt ved købet. 

8.4 
Fortrydelsesretten bortfalder, når værdibeviset er blevet indløst hos DealEase’s samarbejdspartnere, da det i så fald betragtes som brugt og derfor ikke længere kan returneres. 

Særligt for deals på tjenesteydelser: 

OBS! For fortrydelsesret på tjenesteydelser vil det være aftalen mellem dig og den pågældende udbyder der er gældende, efter værdibeviset er indløst. 

Du har ingen fortrydelsesret ved køb af nedenstående værdibeviser der gælder til: 

Befordring og transport, fx flyttetransport og rejser med fly, bus tog, taxi mv. 

Pakkerejser. 

Indkvartering, fx ophold på hotel, vandrehjem eller campingplads og leje af sommerhus, som foregår på en forudbestemt dato eller periode. 

Forplejning, fx restaurantbesøg og levering af mad (catering), som foregår på en forudbestemt dato eller periode. 

Rekreative fritidsaktiviteter, fx biografbesøg, teaterforestillinger, koncerter, sportsstævner mv., som foregår på en forudbestemt dato eller periode. 

Særligt for køb af deals, som sendes direkte fra samarbejdspartnere 

Der gælder de samme regler for fortrydelse af en fysisk vare, som ved fortrydelses af værdibeviset. Fortrydelsesfristen løber dog først fra den dag, du modtager varen, hvis varen skal sendes direkte fra samarbejdspartneren, og ikke kræver indløsning af et værdibevis. Du skal også sende din vare retur til afsenderadressen, inden for 14 dage efter, du har givet meddelelse til samarbejdspartneren om, at du ønsker at udnytte fortrydelsesretten. Information om samarbejdspartneren fremgår af dit værdibevis. </

mockup